EN NYSKABENDE FORM FOR KLARSYN
“Hvis du har en oplevelse af at være kørt fast i et gammelt mønster – måske endda et som du udemærket godt kender og som gentager sig – så kan “Transformation” hjælpe dig til at se, forstå og omfavne det, så det bliver muligt at flytte sig et nyt sted hen. “

Når jeg arbejder med maleri og tekst har jeg ikke indflydelse på, hvad der toner frem; hverken ord eller motiver. Jeg stiller blot mig selv til rådighed som redskab til at overføre det eller de budskaber til dig, som omhandler dit tema i form af dit valgte ord.
HVAD DU modtager
- Et maleri på lærred i A4 eller A3 format. Du vælger selv dit format ved bestilling.
- En kanaliseret tekst – 2-4 sider.
- En beskrivelse af processen samt bud på fortolkning af maleri – 2-4 sider
Du modtager desuden to pdf-filer på din mail:
- Motiver og symbolik, samt farvesymbolik – 10-15 sider
- Chakra systemet – en gennemgang af de 7 chakraer – 15 sider
Disse to pdf-filer kan understøtte din tolkning af maleriet i forhold til motiver og symbolik. Farverne, der forbinder sig til motiverne og dermed maleriet, er ofte koblet til chakra systemet. Disse to pdf-filer kan derfor være til stor hjælp, hvis du vil arbejde i dybden med dit maleri, og de budskaber, der ligger til dig.
MALERIET
I princippet kan Transformation anskues som en form for klarsyns-session, hvor du modtager budskaber på et ord, som du selv vælger, i form af et unikt maleri med tilhørende kanaliseret tekst m.m.
Jeg kalder min arbejdsgang ”Transformation”, da jeg med dit ord transformerer dette om til et maleri, der bærer dybe og vigtige budskaber til dig. Jeg stiller mig åben i processen og fungerer udelukkende som kanal for de universelle energier. Jeg har derfor ikke indflydelse som sådan på hverken farvevalg eller det, der toner frem undervejs i maleriet, og arbejder udelukkende efter, hvad former, dyr, personer m.m. viser og ønsker at fremhæve.
Desuden har jeg erfaret, at de personer, som indtil nu har modtaget maleri og kanaliseret tekst ud fra et ord, der forbandt sig til et tema eller mønster i deres liv, hver især har undergået intense processer, der stadig arbejder længe efter. Dermed er transformationen i aller højeste grad på spil og gør sig gældende på mange forskellige niveauer.
Jeg arbejder kun i A4 og A3 format, og malerierne bliver malet på lærred.
Se tidligere bestillinger – og læs hvad andre har fået ud af deres maleri og tekstmateriale
TEKSTEN
Jeg kanaliserer en tekst, som forbinder sig til ordet fra dig samt maleriet. Disse kanaliserede tekster omhandler ofte budskaber, positive bekræftelser eller små opgaver, som du med fordel kan gøre brug af for at arbejde videre med det tema eller den situation, som forbinder sig til dit ord eller sætning.
Derudover sender jeg en kort beskrivelsen af processen; hvad jeg evt. oplevede undervejs samt et bud på en fortolkning af dit maleri.
HVAD FÅR DU UD AF MALERI OG TEKST?
Opfølgning på telefon.
Nogen oplever et behov for en opfølgning på processen noget tid efter de har modtaget maleri og tekst. Hvis dette er tilfældet for dig, bedes du kontakte mig for nærmere aftale. Prisen er 250 DKK for 45 min.
PRAKTIK
Hvis du ønsker at bestille et maleri, skal du benytte kontaktformularen. Bemærk at der er op til 4 ugers leveringstid.
Du vælger et ord, der omhandler eller beskriver det, som du er nysgerrig på i dit liv eller i forhold til dig selv. Det kan være et spørgsmål, et tema, et mønster eller en situation, der påvirker dig.
Dernæst skal du oplyse om du ønsker A4 eller A3 format.
Når jeg modtager din bestilling, sender jeg mail retur med betalingsoplysninger, forsendelse m.m.
PRIS
Den nuværende pris er 1200 DKK for maleri og det samlede tekst materiale. Prisen er inklusiv forsendelsesomkostninger. Jeg sender med DAO eller GLS
HANDELSBETINGELSER – GENNEMLÆS VENLIGST INDEN BESTILLING!
Ønsker du yderligere oplysninger om bestilling, selve processen eller andet er du velkommen til at kontakte mig.