Så langt tilbage jeg kan huske, har jeg altid haft en stærk intuition; en oplevelse af et indre visuelt klarsyn.
I takt med at jeg blev ældre udviklede mine evner sig sideløbende, og jeg har igennem årene deltaget i mange workshops, arrangementer og kurser, der omhandlede clairvoyance, afdødekontakt, kanalisering af tekster m.m.
Jeg har desuden Reiki I og II (Traditionel Reiki under Usui Shiki Ryoho systemet)
Sideløbende med dette har jeg altid haft en kreativ nerve, som i de senere år har udviklet sig i en mere kunstnerisk retning med collagekunsten som det primære fokus. Jeg har altid arbejdet ud fra min intuition, når jeg kreerede collager. Dvs. at jeg ikke som sådan er styret på forhånd af en ide om, hvordan mit værk skal se ud, men lader mig føre af min indre stemme, der fortæller mig om farvevalg, materialer, valg af motiver osv.
Tilbage i september 2024 var jeg på et intuitivt malerkursus med Sonja Lucien som underviser. Dette skulle vise sig at åbne en ny dør for mig på den kreative front, hvor jeg fik vist, hvordan jeg kan forene min kreativitet og. mine spirituelle evner.
Dette er mit første maleri, som tonende frem tilbage i september 2024. Jeg forbinder maleriet med fortællingen om “Jonas og hvalen.” For maleriet fortæller mig netop historien om mit livsformål, som jeg ikke kan sidde overhørig længere. Det er som med Jonas og hvalen, hvor jeg længe har oplevet en modstand på mit kald, fordi jeg ikke mente, at det ville have en interesse for verden alligevel. Nu ser jeg den nye begyndelse, og vælger med alt det måtte bære med sig, at følge mit kald.
Når jeg maler, er det derfor med det samme udgangspunkt som i min collagekunst; udelukkende intuition. Da jeg samtidig gerne vil forene mine spirituelle evner med kunsten, fik jeg ideen til at male billeder med udgangspunkt i et ord og lade mig føre af dette ord igennem maleriets proces for derefter at kanalisere en tekst ned, der både kobler sig til maleriet og ordet.
Det skulle vise sig at have stor indflydelse og betydning for de mennesker, som indtil nu har modtaget deres malerier og tekster. Vil du have samme oplevelse, finder du mere info lige her.