Når sjælen kalder på forandring
Vi gennemgår alle transformationsprocesser i livet, nogle mere skelsættende end andre.
Det er ikke altid lige sjovt at blive slynget rundt. Det kan være traumatisk og skelsættende, og det kan være en øjenåbner, der hjælper dig og mig med at skifte kurs. Det er dog ofte først, når vi er blevet slynget rundt og ud på den anden side, at vi ser og forstår, hvorfor denne “centrifugering” var nødvendig. Og det er ikke ualmindeligt, at denne “rundtur” bliver skelsættende for de valg, vi træffer efterfølgende.
forvandlingens paradoks
Der sker nemlig noget afgørende i disse forvandlingsprocesser, hvis vi tør gå med det, der gør ondt; hvis vi tør erkende, at vi selv har ansvaret for vores livssituation; at det kun er os selv, der kan ændre dét, vi ønsker forandret.
Og nej, det sker sjældent ”overnight”. De fleste forvandlingsprocesser er lange, seje træk, der føles som et Sisyfos-arbejde eller en ørkenvandring i tempoet “ét skridt frem, to tilbage”.
Disse store og små forvandlinger har altid optaget mig, fordi de sender os ud på en rejse i vores inderste. I virkeligheden handler det hver gang om at tage et opgør med de sider i os, som enten er uhensigtsmæssige, ukærlige, eller som ganske enkelt ikke længere tjener vores liv. Noget må slippes eller afvikles for at give plads til det nye, som kan skabe vækst og åbne for ekspansion i livet og som menneske.
Det kan være smertelige brud i relationer eller forhold. Det kan være at opsige sit arbejde, flytte; at bryde med det, der holder én tilbage fra at træde frem, som det menneske, man er. Eller det kan være en gennemgribende omlægning af ens livsstil.
når livet vælter
Og så er der de ydre begivenheder, vi ikke har kontrol over. De rammer pludseligt og uventet, og vi må håndtere dem, som de er, samtidig med at vi stadig fordøjer chokket og kæmper med accepten af den radikale drejning, livet har taget for øjnene af os.
Når vi ikke har kontrollen, er efterdønningerne ofte langvarige og smertelige. Alt, vi kan gøre, er at trække vejret og tage ét skridt ad gangen.
Men uanset hvad, så sender disse forvandlinger os dybt ind i os selv, og når vi tør overgive os til disse transformationsprocesser i livet, sker der noget vigtigt. Undervejs opdager vi nye lag, både i os selv og i andre. Og det giver indsigter, forståelser og klarhed over det ydre liv. Vi opdager, at noget må slippes for, at noget andet kan komme til.
Men alt dette sker kun, hvis vi tør gå med det, som byder os op til dans.
For fornægtelsen er lige så stor en del af de utallige processer, der er ment som en afspejling af os selv, vores standpunkter og her og nu tilværelse.
Hvis ikke vi ”ser”, ønsker at se eller formår at se, den afspejling, der toner frem for øjnene af os, er jeg ikke en sekundmeter i tvivl om, at lige præcis dén ”centrifuge” bliver et tilbagevendende tema i vores liv, indtil vi åbner øjne og sjæl og forstår, at det udelukkende handler om os selv og vores eget shit. Og ikke alle andres.
Alle disse transformationsprocesser i livet former ofte mit kunstneriske udtryk.
Et vidnesbyrd i min kunst
Mit arbejde med transformationsprocesserne afspejler derfor ofte følelsen af genkendelighed. Det at stå midt i forvandlingsprocessen med alt det, der følger med af smerte, grums og de uigenkaldelige beslutninger, som må træffes. Spørgsmålet er ikke, om eller hvornår vi møder transformationsprocessen, men hvordan vi vælger at møde den, når den står og banker på vores dør.
Frygt eller mod – valget er vores
Grundlæggende lever vi i en tid, hvor vi alle sammen er på røven over et eller andet. Vi dealer alle sammen med noget smerteligt i vores liv, og ingen andre kan fixe det, kun os selv. Det eneste, der holder os tilbage er frygt og bekymringer for det, vi ikke kan se på baggrund af den eller de beslutninger, som vi godt ved, vil være de bedste at træffe for os selv, men vi tør ikke, for vi ved ikke, hvad vi så får, eller ikke får…
Og dét er en proces, en tur i centrifugen, den lange ørkenvandring… Indtil den dag hvor vi slår øjnene op og erkender, at der ingen vej er tilbage; at nu må beslutningen træffes, koste hvad det vil, for alternativet er ikke værd at vandre med længere.
Det kræver virkelig mod at ændre retning. Det kræver tålmodighed at være i processen. Men hvis du tør lytte til den dér lille bitte stemme i dit dybeste indre, ved du allerede hvad næste skridt er. Og du vil måske endda finde ro i at lytte til dig selv!
Jeg kan ikke forklare det med logik, men jeg ved, at når vi tør gå med vores inderste stemme, så skal alt nok flaske sig på den ene eller anden måde. Det er ikke sikkert, at det umiddelbart bliver nemt. Der vil være mange seje og drøje træk, og der vil være meget, som du må give afkald på undervejs, som ikke har den store betydning for dig, når du kommer ud på den anden side. I bund og grund handler det om at give slip … Og derefter at afvente, følge den indre vejviser og se, hvad der byder sig til.
Derfor bliver transformationsprocessen ved med at finde vej i mit kunstneriske udtryk. Ikke fordi det er let, men fordi det er sandt. Alle de lag, som en forvandling bærer med sig, bliver til et vidnesbyrd i mine collager; et vidnesbyrd om bevægelse, brud, skabelse og vækst på ny.
Se mine collager med temaet transformation
Er du nysgerrig på, hvordan transformationens mange lag tager form i mine værker?
I mit galleri kan du se originale collager skabt af genbrugsmaterialer – alle med udgangspunkt i livets bevægelser, brud og forvandling.
👉 Klik her for at gå til galleriet
Danish 
English