
“Jeg fik lyst til, at det var noget jeg kunne bestille til en god ven, der har brug for en personlig hilsen og dermed give vedkommende lidt ekstra mod på livet fx en med en stress sygemelding eller en, der havde brug for en mental krammer. “
processen
At tilkøbe denne ydelse kan anses lidt ligesom at gå til en klarsyns-session. Hvor du til en fysisk session har en samtale i ca. 45 min. og kan gå derfra med en lydfil, får du her et maleri og en kanaliseret tekst på 2-4 sider, som inviterer dig til at arbejde med sider af dig selv, som har betydning for din videre færd i tilværelsen.
Jeg modtager ikke negative budskaber som fx død, sygdom og ødelæggelse. Jeg kan heller ikke spå om fremtiden.
Alt hvad der føres til mig, handler udelukkende om muligheden for personlig vækst og udvikling, som selvfølgelig forudsætter, at du handler aktivt på det, der byder sig til og vælger at gå aktivt ind i den proces, der tilbyder sig.

Jeg har erfaret fra tidligere bestillinger, at både maleri og kanaliseret tekst igangsætter en procesorienteret transformation, som skaber både handlekraft og beslutningstagen hos modtageren.
hvis jeg ikke kan forbinde mig til det, som jeg modtager?
Hvis du oplever, at du ikke kan forbinde dig til maleriet eller teksten -eller begge dele, er min erfaring , at maleri og budskab netop er en yderst kærlig invitation til, at du bliver nysgerrig på lige netop de følelser, det sætter i gang, og går på opdagelse i dig selv.
Ofte kan dette netop skyldes, at man bliver trigget omkring et mønster eller tema i eget liv. Triggerpunkter som fx angst, vrede, sorg, frustration, irritation osv. er ofte forbundet med tidligere oplevelser, som har været følelsesmæssigt belastende. Når vi så bliver trigget af noget i nutiden, er det som om, vi ubevidst genoplever en del af den gamle oplevelse, selvom den faktiske situation, vi står i nu, ikke nødvendigvis er farlig eller truende.
Maleri og budskab kan derfor i sådanne situationer fungerer som en afspejling af noget i dig og dit indre, og dermed være en opfordring til, at du går i lag med disse indre processer for at blive bevidst om netop dette punkt, som måske har udviklet sig til et mønster i dit liv, der ikke tjener dig på den bedste måde.
På den måde kan arbejdet med selvindsigt hjælpe dig med at blive opmærksom på reaktionsmønstre og hvorfor de opstår, så du med tiden reagerer mindre voldsomt. Når du netop bliver bevidst om, hvorfor en reaktion opstår i dig negativt, har du langt nemmere ved at navigere i selve situationen. Du kan nemmere “børste” det af dig, og du bliver ikke drænet for energi.
Læs mere her om Transformation og bestiling.

“Hej Lærce. Jeg har modtaget pakken. Er vild med maleriet. Det fangede mig bare med det samme. Kan tydeligt se nogle klare budskaber i det, og glæder mig til at dykke mere ned i det “
Opfølgning på telefon.
Nogen oplever et behov for en opfølgning på processen noget tid efter de har modtaget maleri og tekst. Hvis dette er tilfældet for dig, bedes du kontakte mig for nærmere aftale. Prisen er 250 DKK for 45 min.