Harpy er et mytologisk væsen, der optræder i forskellige kulturer og mytologier. Den beskrives ofte som en kvindelig skabning med vinger og kløer. Harpyen blev ofte betragtet som et ond, dæmonisk og voldeligt væsen, der symboliserede de knap så flatterende aspekter af den menneskelige natur som fx grådighed og vold. Harpyen blev forbundet med destruktive handlinger som fx at stjæle mad og børn, jagte og torturere gudsbespottere samt at forfølge de døde sjæle i underverdenen.
Ordet ”Harpy” er græsk og dets oprindelige betydning er ”hvirvelvind” eller ”den, der snapper,” som skal forstås som ”den, der tager noget hurtigt.”
Dette refererer til de voldsomme naturkræfter, som Harpyen blev forbundet med. I symbolsk forstand kan dette omsættes til en ”transformerende kraft.”
De græske myter refererer desuden til, at Harpyen var hele tre søstre, der gik under navnene
Aello, Celaeno og Ocypete, der både delte visse karakteristika og samtidig havde hver sin version af evner.
Aello beskrives som den mest voldsomme og aggressive af de tre harpyer. Hun er kendt for sin hurtighed og styrke, hvilket gjorde hende til en skræmmende skabning, der var berygtet for at stjæle mad og forfølge de døde sjæle i underverdenen. Hendes navn betyder “den flyvende storm.”
Celaeno beskrives som mere uhyggelig end de andre. Hendes navn er knyttet til mørke skyer og mørke, hvilket indikerer hendes frygtindgydende karakter. I nogle myter nævnes hun som en profetisk harpy, der kunne forudsige ulykker og katastrofer.
Ocypete, hvis navn betyder “hurtigvinget,” er ofte beskrevet som den yngste søster. Selvom hun stadig er en skræmmende skabning, er hendes natur beskrevet som mere legende og mindre voldelig end hendes søstre.
Med en fri kunstnerisk fortolkning af Harpyen, har jeg valgt at tage udgangspunkt i Celaeno, som er knyttet til mørket og det destruktive kaos og samtidige har profetiske evner. I dette ser jeg en kontrast mellem mørket og lyset. I den kontekst oplever jeg hende også som en transformerende kraft, der symboliserer forvandlingen eller overgangen; og dermed håbet og lyset, som kan vækste i selv de mest ugunstige omgivelser.
De to silhuetter under hende repræsenterer overgangen eller transformationen fra de destruktive kræfter i os selv til lyset, som vi aktivt kan vælge til eller fra at vandrer i mod i en symbolsk forstand. Forstået således; at vi aktivt selv vælger, hvordan vi lever vores liv. Lader vi de positive eller negative strømninger påvirke os. Og tager vi selv styringen i vores liv (ansvar) eller tillader vi os selv at blive ofre for dominante kræfter, der dirigerer os i en, for dem, ønsket retning.
Dette kan ydermere omskrives til det kaos, der hersker i verden. Hvorfor tillader vi, at det sker? Og hvordan kan vi som enkeltindivider bringe morgenlyset ind i verden fremfor at dvæle i mørket og give efter for de abnorme kræfter.
