Phoenix er ikke et glansbillede…
Da jeg havde kreeret den første Phoenix, kunne jeg godt mærke, at hun langt fra var afsluttet, men på daværende tidspunkt var jeg ikke klar over hvordan. Jeg havde ingen fornemmelse af, hvad der dybest set var på spil i denne collage.
For at få indblik i processen vil jeg først fortælle lidt om Phoenix’s historie og symbolik.
Ifølge H.C. Andersens ”Fugl Føniks” fortæller han om en rosenhæk under kundskabens træ, hvoraf der i den første rose fødtes en fugl i smukke guld og purpur farver.
Da Eva spiser af æblet, jages hun og Adam ud af Edens Have. Straffeenglen svinger sit sværd og derfra falder en gnist i fuglens rede. Fuglen dør i flammerne, men fra et rødt æg i flammerne, flyver en ny fugl; Fugl Føniks.
Fugl Føniks lever i hundrede af år, og inden hun dør, bygger hun en rede af duftende krydderier og grene. Med vingeslag antænder hun reden, og brænder op. Tre dage senere genopstår en ny Fugl Føniks fra reden.
Det siges at Fugl Føniks lever evigt, fordi den, som det eneste dyr ikke spiste af æblet i Edens Have.
Med Føniks fuglen følger megen symbolik. Dels symboliseres Føniks med Kristus og opstandelsen; den frivillige død, udødeligheden og dens evige liv samt dens kyske forplantning uden parring gør den forenelig med kristussymbolet.
Dels forbindes Føniks fuglen med transformation, som ofte omhandler voldsomme ændringer i det levede liv. Vi kender alle til de livsprocesser, der føles voldsomme og overvældende, hvor vi bliver kappet ved anklerne og må lægge os for en stund for derefter at rejse os igen med fornyet kraft og styrke; en hel del klogere på livet. Med viljen til livet formår vi at gendanne os selv og fremstår som endnu stærkere, modigere og mere lysende end tidligere.
Og vi ved alle, at disse livsprocesser sjældent er kønne at gennemgå, fordi vi netop skal helt derind og kradse i lakken, hvor det er knap så pænt. I disse transformationsprocesser bliver vi altid konfronteret med vores -eller livets skyggesider. Det handler ofte om at tage afsked, i en eller anden kontekst, med det som ikke gavner os længere – og måske aldrig har gjort det – og det handler om opvågning! Men det er op til den enkelte at vågne op. Vi har altid to muligheder; vi kan vælge at rejse os igen og vende tilbage til livet og tilværelsen; eller vi kan vælge at blive liggende og bukke under for vores egne skyggesider.
Derfor er hun ikke et glansbillede. Derfor måtte hun undergå endnu en forvandling, som er langt mere autentisk og forenelig med myten og sagnet om Fugl Føniks sammenholdt med det liv, som vi lever, mens vi er her. Der er masser af pænhed at kigge på rundt omkring, men knap så mange, der fremstiller det, som livet også er, når det er grimt og smertefuldt.
Den nye Phoenix er et bud på forvandlingens kraft. Under lagene og skallerne af brændt materiale, toner hun frem med endnu mere råstyrke, end da hun blot var et glansbillede.
