Enhjørningen er en mytologisk skabning og har rødder i forskellige mytologier. Den tidligste kendte beskrivelse af en enhjørning findes i antikke indiske og græske skrifter. Enhjørningen symboliserer ofte renhed og uskyld primært på grund af dens hvide pels og dens legende karakter. Den er forbundet med magi og mystik, har helbredende evner, er lykkebringende og beskrives som et smukt og elegant væsen. Det siges desuden, at Enhjørningen kun kan lade sig se og berøre af mennesker med et rent hjerte. I nogle kulturer ansås enhjørningen også for at være et symbol på styrke og magt, da dens horn blev betragtet som en kilde til helbredende og beskyttende kræfter.
Kristus og enhjørningen
Enhjørningen forbindes også med Kristus i kraft af de fælles træk og symbolikker som bl.a. uskyld, renhed og helbredende evner. Enhjørningens beskrivelse som den sjældne og enestående skabning, der kun lader sig se og berøre af mennesker med rent hjerte bliver også associeret med Kristus som den enestående frelser og Guds søn. I kunsten er Kristus og enhjørningen undertiden afbildet sammen for at udtrykke disse symbolske forbindelser. Der findes bl.a. eksempler, hvor Kristus rider på en enhjørning eller hvor enhjørningen er en del af Kristi legemliggørelse af guddommelig nåde, uskyld og frelse. Sammenfattende kan enhjørningen i visse kontekster symbolisere Kristus og kristendommen med henblik på fortællingerne om frelse, uskyld, helbredelse og forvandling.
Under udførelsen af collagen kom denne tekst til udtryk:
Vi er nødt til at have en snak med os selv om at gå med sandheden i os selv og for os selv. Vi kan ikke bare blive ved med at lade stå til… Tiden går -og løber fra os, når vi optages af alt andet end vores inderste kerneessens. Vi er nødt til at bevæge os op i de højere lag for at forstå… For at kunne se tingene -og vores liv udspille sig ovenfra. Vi kan ikke blive ved med at skubbet det foran os, og gemme os for ansvaret. Ansvaret for vores eget liv...
Vi må ikke lade os styre af angst og frygt for andres holdninger, synsninger og meninger i forhold til de valg vi træffer i eget liv, og den måde som vi vælger at leve vores liv på. Vi må bevæge os væk fra at være bange for vrede mennesker, for vi giver dem så meget magt, når vi tillader den vrede i vores eget liv. En vrede, som vi på ingen måde har del i men alligevel bliver en del af, fordi vi tillader den at blive det… I stedet for at sige fra; sige ”nej tak” og sende vreden retur, hvor den kommer fra.
Når vi lader stå til, visner vi. Vi mister os selv. Vi glemmer hvad vi kom for, og hvad vores opgave er i dette liv. Vi drukner i hvad alle andre omkring os mon synes om dette og hint i vores liv. Vi drukner i andre menneskers vrede, bitterhed og nag, når vi ikke siger fra; siger ”stop!”
Du må søge og finde sandheden i dig selv; om dig og dit liv. Det kan være noget af en ørkenvandring. Det er en rejse og proces, som undertiden er uendelig ensom, men i følelsen af ensomhed, lærer du også dig selv at kende. Du finder dine styrker og du opdager, hvad du har af potentialer. Før opblomstringen, må du lægge et frø til spiring i de rette omgivelser og med den rette næring undervejs.
Selv i svære tider må vi øve os i at bevare renhed i hjerte og sind og dermed også de gode værdier og idealer i verden. Især under udfordringer og forandringer. Med håbet kan vi alle transformere os selv i livets svære processer, så længe vi tillader os selv at vandre af den sti i tillid og tro på, at vi kan.
Det kan ikke nytte noget at blive ved med at ”synge” sangen om, at verden omkring mig lige må blive lidt bedre, før jeg kan rykke mig, tage handling på tingene, skifte job, blive skilt/gå fra kæresten osv. Nej… du må rykke dig, for at ændre din verden! Uanset dine omstændigheder bliver dine livsvilkår ikke bedre, før du ændre dit mindset omkring dig selv og dine evner til, rent faktisk, at skabe forvandling i dit eget liv…
Sammen kan vi skabe magi og forvandlinger. Vi kan skabe skønhed og elegance i selv de mest uventede øjeblikke i livet. Tilsammen kan dette være kilden til håb om andre og bedre tider i såvel den indre som den ydre verden omkring os.
